Demokratiets "10 bud"
I år 2002 forfattede jeg en slags 10 bud for demokratiet til min grundlovstale. Den gang sagde jeg: "Demokratiet skal ikke kun høre festtalerne til. Vi har netop behov for at manifestere og støtte den demokratiske tanke i de sammenhænge, hvor demokratiet ikke fungerer."

Sætninger der er højst aktuelle lige nu!
De ti bud lyder som følger:

  1. Vi skal adskille politik og religion, og vi må ikke sætte religion over de demokratiske spilleregler.
  2. Vi skal respektere, at alle har lige rettigheder uanset køn, etnisk og religiøst tilhørsforhold.
  3. Vi må ikke oppiske til had, og vi må ikke lukke hadet ind i vores hjerter.
  4. Vi må ikke bruge vold eller opfordre til det – uanset hvor frustrerede og forurettede vi er, og hvor retfærdig vores sag er.
  5. Vi skal altid bruge dialogen.
  6. Vi skal udvise respekt for ytringsfrihed også for dem, vi er mest uenige med.
  7. Vi må ikke påkalde os eller tildele andre særstatus, hverken som overmennesker eller undermennesker eller som evige ofre.
  8. Vi skal behandle andres nationale og religiøse symboler, som vi ønsker, at de behandler vores – flagbrænding og graffiti på kirker, moskeer og synagoger er krænkelser, som modvirker dialog og forstærker fornægtelsen af den anden.
  9. Vi skal udvise offentlig etik. Det offentlige rum er ikke en scene for at afreagere eller for at sprede frygt og had men bør være et forum for visioner og argumenter, hvor det bedste må vinde tilslutning.
  10. Vi skal tage vores modstander i forsvar blandt vores egne, hvis han udsættes for hadefuld behandling.
       

    Talen, "Det Skrøbelige Demokrati", kan læses i sin fulde længe på min gamle hjemmeside.