Benazir Bhuttos død, et tab for Demokratiet
For demokratiske pakistanere var “Skæbnedatteren”, som Benazir Bhutto engang blev kaldt, et symbol på demokratisk fremskridt, ligesom hendes far - Zulfikar Ali Bhutto som tidligere også var landets leder - engang var det. Og på samme vis som hendes far uretmæssigt blev henrettet, er Benazir Bhutto blevet myrdet blot for at have en mening.
Bhuttos tragiske død blot uger før valget er et tilbageslag for demokrati og menneskerettigheder i Pakistan. I endeløse diskussioner om udenrigspolitik, militærpolitik og økonomi var Bhutto således den eneste person på den politiske scene, der gang på gang mindede sine modstandere om de sociale og helbredsmæssige problemer, som pakistanske kvinder står overfor.
For demokratiet var, og er, en person af Bhuttos karakter vigtig i pakistansk politik. Hendes helhjertet kamp for demokratiet og den opbakning, hendes parti havde i landet, var med til at opretholde en vis balance i det ellers så splittede Pakistan. Og med netop den opbakning var det muligt for hendes parti at holde Musharraf, som hævder at være for demokratiet, i kort snor og trække flertallet i en demokratisk retning. På trods af utallige dødstrusler og bombeattentater, har hun forsat sin valgkampagne for demokrati helt til det sidste uden frygt for sit liv.
Benazir Bhutto, som tog sin videregående uddannelser i USA og Storbritannien på prestigefyldte læreanstalter som Harvard og Oxford med stor succes, kunne have valgt at leve sit liv behagelig i ro og mag, valgte at tage sin arven op efter sin far. “Skæbnen har anbragt mig, hvor jeg er nu - mod min egne indre ønsker, men jeg vælger at holde ved, hvor jeg ellers altid har kunnet droppe ud. Jeg har et ansvar overfor de mennesker, der tror på mig, og overfor mig selv. Havde jeg et valg?”
Som den første kvindelige leder af et stort muslimsk land og som den eneste kvinde på den helt store politiske scene i et muslimsk land, har Bhutto været et forbillede og symbol for muslimske kvinders kamp for deres rettigheder i den muslimske verden. Som hun selv siger: “Som en datter af østen, ønsker jeg andre kvinder - som er født inde i denne tradition, dette miljø, hvor de er tvunget til at underkaste sig for socialt pres og for den skæbne, der er blevet skrevet for dem - at se, hvordan jeg kæmper, som en politiker, som en kvinde, som en mor - og hvordan jeg overlever.”
Bhutto gik indenfor sekularisme. For hende var islam og politik to uforenelige størrelser, hvor politik intet havde med den religiøse tilværelse at gøre. Hun havde været Pakistans premierminister to gange, og arbejdede netop på blive valgt til premierminister for tredje gang, men forskellige grupper ville ikke have demokrati, og hun er således blevet et offer for det.
Drabet på hende viser, at det er en meget svær kamp, man skal kæmpe i Pakistan for at stabilisere forholdene og for at indføre demokratiet, men vi må håbe på, at hun med sin kamp har inspireret andre og vist vejen for kvinder såvel som mænd til et retfærdigt samfund.
Skrevet af Asma Bashir, Demokratiske Muslimer - 27. december 2007
