I weekenden d. 25. - 26. november 2006 afholdt Demokratiske Muslimer en konference med titlen "Sharia in a Modern Context".
Konferencen blev afholdt på Københavns Universitet på Amager, og den blev indrammet af to medlemmer af Folketinget, nemlig undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Nasser Khader (R). Bertel Haarder indledte med at redegøre for forholdet mellem stat og kirke i Danmark siden Reformationen i 1536, og han gjorde rede for, at der i Danmark i dag er 28 muslimske grupperinger og 14 moskéer.
Prof. Abu Zayed indledte med et indlæg om shariabegrebet set i historisk sammenhæng, og han lagde vægt på, at Koranen blev nedsendt over en periode på 23 år, og at den indeholder flere diskurser. Han tog til ordet for at genfortolke Koranen, og han kom med den opfattelse, at den giver flere rettigheder for mænd end for kvinder. Abu Zayed blev i
1992 dømt som "frafalden" i Ægypten, og han har siden været bosat i Holland.
Derefter kom et indlæg af Dorte Bramsen om Saudi-Arabien, hvor hun fremhævede den strenge fortolkning af islam, der praktiseres der. Det er den wahabitiske retning, der er ved magten, og denne retning udgår den hanbalitiske retsskole. Hun fortalte om mufti Abu Baz (død 1999), der stod bag mange fatwaer i landet. Tanken bag hudud-straffene med
halshugning, stening m.v. blev af Abu Baz set som et gode for almenvellet.
Prof. An-Na´im holdt det følgende indlæg om sharia i den sækulære stat og om sækularisering i islam. Han mente, at sharia ikke skal gennemføres af staten med magt, fordi staten er en politisk størrelse, og sharia et normativt system i en historisk sammenhæng. Han ville definere sharia som et etisk koncept - ikke som en politisk størrelse. Han ønskede en
neutral stat med et rum for debat. An-Na´im har en baggrund i Sudan, men er nu bosat i USA.
Lørdagens sidste indlæg var af Jakob Skovgaard Petersen, der skulle tale om modernisering af sharia-lovgivningen i flere muslimske lande.
Hans tanke var, at der i løbet af 1800 + 1900-tallet skete flere ændringer i lovgivningen i flere lande. Slavehandelen blev afskaffet, jizia-skatten blev opgivet, og der kom flere rettigheder til kvinder. Der blev indført forfatninger i flere lande, bl.a. Tunesien og Ægypten.Disse ting blev indført til trods for, at de på flere punkter var i modstrid med traditionel sharia-lovgivning.
Sharia skelner traditionelt mellem muslimer/ikke-muslimer, fri/slave og mand/kvinde, og disse punkter blev nu ofte tilsidesat. Det har været hævdet fra islamistisk side, at disse
skridt blev påtvunget fra kolonimagterne, men Skovgaard Petersen mente, at de var indført før, og at det var landene selv, der havde indført dem. Han mente, at sharia-lovgivningen stod tilbage i brede befolkningsgrupper som en vag forestilling om det ideelle samfund - en tanke, der så blev taget op af Hassan al-Banna og Det muslimske Broderskab fra 1920 og fremefter. Tankegangen er så kommet frem igen i de islamistiske retninger fra 1970´erne og fremefter.
Søndagen gik i gang med et indlæg af prof. Bassam Tibi med titlen "From Morality to State Law".
Han redegjorde for sin baggrund, var opvokset i Damascus, var kommet til Tyskland, hvor han bl.a. havde studeret Adorno og Habermas. Han fortalte, at han ønskede at leve i et demokrati i Europa, og et af hans mål var at søge en placering for islam i Europa. Han tog afstand fra Huntingtons teori om "The Clash og Civilisations", og han mente,
at konflikten i dag stod mellem liberale muslimer på den ene side og islamister/totalitære islamister på den anden side. Han mente, at sharia var et moralsk sæt begreber, og at Muhammed ikke havde indført en fortatning i hverken Medina eller Mekka.
Søndagen bragte endnu et indlæg af Abu Zayed om jihad-begrebet.
Hans opfattelse var, at Muhammeds første åbenbaringer havde et spirituelt tema mod retfærdighed. På arabisk var der flere ord for krig, bl.a. "razwa", "harb" og "jihad", og begrebet jihad skulle i Koranen have en spirituel mening, hvorimod kampen mod mekkanerne skulle være "razwa". Videre mente han, at massakren på jøderne i Medina skulle
forstås som "a political event". Det fremgik af Abu Zayeds indlæg, at han opfattede den arabisk/spanske filosof Averroës/Ibn Rusd (1126 - 11989 som et af sine forbilleder.
Prof. An-Na´im kom ligeledes igen, denne gang med et indlæg om sharia og menneskerettigheder. Hans bidrag var et forsvar for tanken om menneskerettigheder og en tanke om at forene sharia med disse tanker. Han erkendte, at det kan blive en hård proces, men han ville se den som nødvendig. Han opfattede ikke sharia som et normativt begreb, men
snarere som et historisk og socilat begreb, der kan ændre sig.
Konferencens sidste indlæg var om ytringsfrihed. Det var prof. Mohammed
Mahmoud fra UK. Han advokerede for et intellektuelt rum til dission og debat - også religion, og han mente, at denne mulighed ikke var så udbredt i mange muslimske lande. Han formulerede også kritik af den traditionelle sharia-opfattelse, der straffede frafald fra islam, "ridda" med døden.
Mahmouds indlæg var et forsvar for såvel religions- som ytringsfrihed, som han mente havde været en mangelvare i den muslimske tradition og mange steder i dag.
Konferencen betød to lange dage, men der var bestemt et gedigent indhold.
Bodil Kruse, lektor
