22/9 Invitation til rundbordsmøde på Christiansborg
Udskriftsvenlig side

PRESSEMEDDELELSE 22. september 2006

Demokratiske Muslimer indbyder til rundbordsmøde

”The Impact of the Muhammad Cartoons”
(Muhammed-tegningernes konsekvenser) 

Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.00 - 16.00 inviterer Foreningen Demokratiske Muslimer til rundbordsmøde i Landstingssalen i Folketinget, Christiansborg. 

Demokratiske Muslimers mål er bl.a. at være et forum for debat om demokrati og Islam og  derfor ønsker vi at markere årsdagen for publiceringen af Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten. Arrangementets emne er ”The Impact of the Cartoons” - Muhammed-tegningernes konsekvenser - og formålet er at analysere og debattere konsekvenserne af tegningerne.

Der vil være oplæg fra toneangivende samfundsforskere og debattører fra USA, Canada, Egypten og Frankrig. Arrangementet vil foregå på engelsk.
Efter oplæggene vil der være åben debat i salen. 

Der vil være oplæg fra følgende talere: 

1. Wafa Sultan, arbejdstitlen: ”Freedom of Speech”
2. Irshad Manji arbejdstitlen: “Freedom of Speech”
3.  ”Mona Ettahawy, arbejdstitlen:” The Effect of the Cartoons in the World”.
4. Mohammed Sifaoui, arbejdstitel: ”Islamisme – In the islamic world and in Europe”

Arrangementet vil være åbent for medlemmerne af Demokratiske Muslimer og Støtteforeningen, samt offentligheden efter først-til-mølle princippet. 

Der vil blive indkaldt til pressemøde om rundbordsmødet midt i næste uge. 

For yderligere oplysninger kontakt  info@demokratiskemuslimer.dk  

Med venlig hilsen

Naser Khader

formand